Efter sin stærke indsats i supersprinten, er den danske elitetraver Tycoon Conway Hall (Conway Hall) i aften til start på Örebro for den Flemming Jensen-trænede væddeløber.
Flemming Jensen tager selv turen til Örebro for at køre sin flerdobbelte millionær i dagens sprinterløb, hvor der venter vinderen 60.000 skr.
Tycoon Conway har desværre fået et kedeligt startnummer 10, men den danske traver har flere gange vist, at hesten er en forrygende sprinter, så opgaven er løselig.
I år er det blevet til syv starter, og samtlige starter har resulteret i top tre placeringer. Det er stærke papirer for en hest, som starter i hårdeste klasse hver eneste gang.
Tycoon Conway Hall stiller til start med tre sejre og 299.063 kr. i år. Han er vendt forrygende tilbage efter sin langvarige skade, og den Morten Staal-ejet væddeløber har set lysende ud.
Det er stærkt trænerarbejde af Flemming Jensen og hans team, at få Tycoon Cnway Hall tilbage i så fin skik, som det er tilfældet.
Det er muligt at følge Tycoon Conway Hall kl. 20.36.