Flemming Jensen tager i aften turen til den svenske havneby Halmstad, hvor stalden har tre heste til start. Aalborg-træneren tager selv turen til Halmstad for at varetage staldens køreture.
Det er et stærkt trekløver Flemming Jensen tager turen med, og i dagens hovedløb bringer man elitetraveren Slide So Easy til start. I aften skal den Team Clemmensen & Christensen I/S ejede væddeløber forsøge, at tage karrierens 45 sejr.
Slide So Easy starter med højeste startnummer af alle i det 12 hestes store felt. I år er det blevet til fire sejre i seks starter, og den 11-årige vallak nærmer sig fem millioner i karriereindtjening.
I aften gælder det HallandsMästaren, der har en førstepræmie på 125.000 skr.
Jeppe Juel deltager også i hovedløbet, og han har fået en gæstetur bag Volknik du Kras, der trænes af Halmstad-træner Magnus Dahlén.
Løbet er programsat til kl. 21.15.
Startlisten til ”HallandsMästaren” har dette udseende:
- Master Crowe – Kim Eriksson
- Stoletheshow – Rikard N. Skoglund
- Breidabliks Nubbe – Marc Elias
- Zarenne Fas – Santtu Raitala
- Giveitgasandgo – Stefan Persson
- Kick Off Classic – Christoffer Eriksson
- Ultra Bright – Fredrik Persson
- Catherine’s Chevy – Thomas Uhrberg
- Heart Of Steel – Peter Untersteiner
- Volknik du Kras – Jeppe Juel
- Pastore Bob – Johan Untersteiner
- Slide So Easy – Flemming Jensen