Jeanette og Jens Hansen kan se frem til en interessant eftermiddag, hvor Eric The Eeel (Muscle Hill), som ægteparret fra Tappernøje ejer i fællesskab med Egebro Racing, går til start i samme løb som deres opdræt Empire (Væsterbo Prestige), som ejes af Leif Hansen & Judy Pålsson.
Empire og Eric The Eel starter i eftermiddag på Vincennes i Prix de Clermont-Ferrand med en præmiesum på 44.000 euro. Efter starten i derbyet, hvor Eric The Eel og Empire var henholdsvis fjerde og femte valgte Tomas Malmqvist at tage de to 4-åringer til Frankrig.
i Prix de Clermont-Ferrand køres Eric The Eel af Frank Nivard, mens Empire får Alexandra Abrivard. Løbet køres over distancen 2.700 meter.
I samme løb deltager også danskejet All Wise As, som Panamera Racing har sammen med Peter Wilhemsen.
Løbet afvikles kl. 16.25
Empire er søndag morgen, den mest spillet hest til 2,8 gange indsatsen.
Mødet mellem de to heste kunne Travet.dk løfte sløret for d. 8 september, hvor vi skrev denne skrivelse, som kom til at holde stik.