Det blev til to danske sejre ved lunch-travet på Jægersro, hvor Ken Ecce og Flemming Jensen kunne notere sig for en sejr hver.
Ken Ecce formåede at køre først over målstregen med egentrænede Bugsy (Jaded), der dermed kunne notere sig for sæsonens anden sejr. Dagens sejr indbragte 30.000 SEK.
Bugsy sejrede i tiden 1:15,2/2640 m. auto.
Vinderhesten er opdrættet af Menhammar Stuteri.
Der var ligeledes dansk på de efterfølgende pladser, da andenpladsen blev besat af Flemming Jensen bag Date Night, mens Kathrine Mikkelsen-trænede Baronessen besatte tredjepladsen assisteret af Steen Juul.
Perfekt Gehør sejrede
Flemming Jensen kunne senere på dagen køre egentrænede Perfekt Gehør (Muscle Mass) til sejr. Dagens sejr var den anden i træk til en fireårige hoppe, der ejes af Bo Lundqvist.
Der skulle en rekordsænkning til 1:13,1/1640 m. auto for at hente sejren i hus.
Der var 30.000 SEK i førstepræmie.
Vi noterede også
Steen Juul hentede en andenplads bag Søren Kolberg-trænede Staro Obrigado. En indsats til 15.000 SEK.
Steen Juul kunne tidligere på dagen hente en femteplads til Carna Sensei. En indsats til en værdi af 5.900 SEK.
Jens Simoni var også på plads denne tirsdag, og han kunne hente en sjetteplads til 5.000 SEK bag Cash Valley.