I aften afvikles der udtagelsesløb til Stosprinten på Halmstad, og flere danskopdrættede heste forsøger sig.
Steen Juul tager i dag turen med flere af staldens heste. En af disse er hoppen Waiting Hill Hall (Muscle Hill), som går ud i den første prøve til Stosprinten. Waiting Hill Hall stiller til start med seks sejre i karrierens første 13 starter. Der venter vinderen 100.000 kr.
I samme løb deltager Panamera Racing med deres italienske hoppe Ale´Pride Gar (Varenne). Det er værd at notere sig, at Ale Pride Gar går til start med to positive indsatser i bagagen. Den seneste start fik hoppen ikke chancen i den afgørende fase, men form har hoppen.
Senere på aftenen kan selvsamme Panamera Racing se deres opdræt Schweppes forsøge sig. Fra et perfekt startspor to skal Muscle Hill-datteren forsøge at kvalificere sig. Den danskopdrættede hoppe får Carl Johan Jepson i sulkyen. Schweppes satte i 2017 historie, da hesten blev solgt for 700.000 kr. på en dansk auktion.
Flere danske starter
Flemming Jensen sætter sig i dagens 5 løb ud bag Cassiopeia (Quaker Jet), som kommer med to 11 noteringer i træk. I dagen hedder opgaven 2140 meter og spor fire. Den 6-årige hoppe er spået gode muligheder for at sejre i dagens baneprogram.
Steen Juul medbringer foruden Waiting Hill Hall også Champions Peak til Halmstad.
Et program (link) kan hentes her.