I morges kunne vi oplyse, at Great Challenger-sønnen Valokaja Hindø stiller til start den kommende lørdag. Valokaja Hindø får samme dag selskab af 10-Traveren Amazing Dynamite (Great Challenger), som vender tilbage til væddeløbsbanerne efter lang løbspause.
Den 8-årige hingst har ikke startet siden oktober måned, og i forbindelse med dagens startlister kontaktede Travet.dk hestens ejer pr. telefon og fik et kvarter på linjen!
Til Travet.dk fortæller Jesper Nielsen:
– Amazing Dynamite har ikke startet siden 13 okt. 2019, men dette skyldes ikke en skade. Han skulle egentlig bare have overstået vintermeetinget og så starte på igen.
De planer lavede Covi 19 fuldkommen om på, da Frankrig lukkede helt ned. Efter åbningen med nuværende restriktioner i det franske, har det været svært at finde en passende opgave, da Amazing Dynamite har været tvangslettet, en del gange.
Nu kom vi med på lørdag, og det er med favoritkusken Franck Nivard, som har kørt Amazing Dynamite fire gange og vundet to af disse.
Jeg har ikke fået nogen melding fra Tomas Malmqvist, så intet nyt må være godt nyt.
Konkurrencen ser spændende ud, men jeg håber naturligvis, at Amazing Dynamite slutter i top-3. Jeg ser og læser løbet, som at han matcher disse konkurrenter, men spørgsmålstegnet er selvfølgelig, hvor god han er efter denne lange løbspause.
Han plejer at være god efter pause, så jeg krydser fingre for en god præstation, udtaler Jesper Nielsen til Travet.dk.
Se seneste start fra oktober måned her.