I dag starter årets højdepunkt for mange travfans. Den årlige storløbsweekend på Solvalla indledes til formiddag og afrundes søndag eftermiddag.
En af de danske kuske, der skal deltage i weekendens løb, er danske Victor Rosleff, som Travet.dk har snakket med inden weekendens to køreture. I dag gælder det en køretur bag den tidligere V75-vinder Carotene (S.J.’s Photo), der trænes på Jægersro af Natalie Örtlund.
Travet.dk har været i telefonisk kontakt med Victor Rosleff, som ser frem til en interessant løbsdag. Det er en Victor Rosleff, som går ind i weekenden med en sejr i bagagen fra i onsdag, hvor han sejrede med stortalentet Hulkens Sisu, der trænes af Jerry Riordan.
– Jeg glæder mig meget til weekendens to køreture og føler mig meget privilegeret, over at Natalie og Jerry ser min vej til en storløbsweekend som denne. Det er kun min anden hele sæson i Sverige, så weekendens køreture sætter jeg meget stor pris på.
Det bliver en stor oplevelse, og det kører godt i øjeblikket. I går blev det til 21.000 skr. i optimale løbsafviklinger, og dagen forinden blev det til 61.500 skr.
Jeg håber selvfølgelig på to gode oplevelser, hvor jeg kan køre lidt hjem til hesteejerne –
Victor Rosleff har i år indkørt mere end 650.000 skr. i år.
I dag kan man opleve den unge dansker i formiddagens 3 løb på Solvalla. Et løb, der er programsat til kl. 13.07.