Frankrig går mod åbning af deres væddeløb. Imens der er lukket ned fra travsport i Danmark, går man inden længe mod en åbning i Frankrig.

I forrige uge kunne vi på Travet.dk oplyse, at fransk travsport gik mod en åbning af deres væddeløb. I den forbindelse meldte vi datoen 11 maj ud, og den kommer med stor sandsynlighed til at holde stik.

I dag kan Travronden.se meddele, at Le Trot har præsenteret et program for de kommende uger med start netop den 11. maj. Der er præsenteret et væddeløbsprogram fra den 11 til d. 17. maj.

Programmet indeholder løb på 24 baner.

I Frankrig kørte man senest travløb d. 17. marts.

I Danmark sendte DTC og Dansk Hestevæddeløb ved midnatstid en pressemeddelelse ud, hvor man meddelte, at alle danske væddeløb var aflyst til den. 10 maj.

Med åbningen i Frankrig, kan man håbe, at samme scenarie kan blive tilfældet i Danmark.

Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.