Den 3-årige Humble Stance (Repeat Love), der er født og opdrættet af Panamera Racing, har indledt karrieren på en fin måde i det franske. Den franskregistrerede væddeløber er efter Repeat Love og Bubble Jet.
Onsdag er Humble Stance meldt til løb på Caen, hvor det gælder Prix De Cauville. Et løb med en samlet præmiesum på 16.000 Euro.
Løbet er udskrevet for 3-årige heste med op til 9.000 euro indløbet, og Humble Stance er bedst inde i løbet af alle med sine 8.480. Det er således en god opgave, hestens træner Tomas Malmqvist har fundet.
Humble Stance stiller til start med en sejr, og en fjerdeplads i karrierens første to starter. Karrieren blev indledt med sejre, og denne har vi til lejligheden fundet frem, så den kan ses her.
Den endelige startliste er klar senere i dag, men alle 16 deltagere kan ses her.