Med en sejr og to andenpladser i tre starter, havde Lunden-træneren Axel Jacobsen en skøn dag i Halmstad, hvor Maggan Håleryd sejrede for den skakternede kusk.
Det blev ganske let for Maggan Håleryd (From Above), der førte an i et godt tempo undervejs for Axel Jacobsen. Hoppen sejrede i 1:16,8/2140 m. Auto til 25.000 svenske kroner.
Axel Jacobsen var desuden anden med ligeledes egentrænede Copain d’Amerique og Eagle Simoni. Det indbragte i alt 50.000 svenske kroner i præmie til de tre Lunden-heste.
Lars Marcussen var på plads med Maroma Wibb, men det endte i galop for den 3-årige hest, der fik sidste præmie i 1:22,6/2140 m. Der var 5.000 svenske kroner til Marona Wibb.
Se sejren her.