spot_imgspot_imgspot_imgspot_img
ForsideUdlandLukker Twitterkonto efter stormvejr

Lukker Twitterkonto efter stormvejr

Travet.dk har gennem fem år løbene kastet bolden op i både blogindlæg, men også i konkrete tilfælde, hvor tonen har været ubarmhjertig i dansk travsport.

Der er ytringsfrihed, hvilket giver brede rammer for at ytre sig vidt og bredt. Det har til tider også den konsekvens, at de aktive trækker følehornene til sig, og meddeler, at de ikke har nogen kommentarer eller helt meddeler, at de tager en pause fra de sociale medier.

I Sverige tager den svenske toptræner Daniel Redén konsekvensen af den massive mudderkastning og hårde tone omkring staldens Propulsion, der er klar til weekendens Elitlopp.

På Twitter meddeler man kort og præcis, at man lukker staldens Twitter konto efter et sandt stormvejr og den unuancerede kritik, der har været af Propulsion og dennes deltagelse.

Rejser igen spørgsmålet om tonen

Det er trist og ærgerligt, hvis vi når derud, hvor de aktive lukker og slukker for deres sociale medieplatforme, fordi tonen er unuanceret og over den grænse, som gælder for normal opførsel på nettet.

De kritiske briller vil uden tvivl påråbe sig retten til at sige, hvad de mener. Det er der vide rammer for, men der er også en konsekvens og en regning der skal betales sidenhen.

De kritiske briller skal selvfølgelig være en del af mediedækningen, men den kan godt afleveres ordentligt, sagligt og med tilhørende dokumentation. I dag er det blevet hverdag at smide om sig med påstande uden nogen form for dokumentation.

I Sverige tager Daniel Reden konsekvensen og lukker ned for staldens Twitter konto, hvor han ellers dagligt informere sine mange følgere om staldens gøren og laden.

Hvordan gør vi

Travet.dk har en klar politik omkring de sociale medieplatforme, som vi driver. Vi sletter personangreb og andre udokumenterede angreb, som skrives.

Det er ikke altid populært, og ordet topstyring er ofte kastet vores vej. Vi har dog en klar politik omkring, hvad vi ønsker at lægge navn og spalteplads til.

Når vi har gæsteskribenter og andet hjælp udefra, så informeres disse altid om, hvad vi ønsker at lægge navn til og hvad vores politik er.

Kritisk journalistik er en vigtig del af vores opgave som medie, men kritiske artikler, og ytringer skal kunne dokumenteres og underbygges med fakta.

Ulrik Pedersen
Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Kjærs Corner: Fire vindere til V4-spillet fra Lunden

0
Onsdag aften er der amatørløbsdag på Charlottenlund Travbane med V4-spil. Derby25's ekspert på de danske løb, René Kjær, har kigget på hver af de...

40 heste blev tilmeldt pointberegningen til 4-års Grand Circle

0
Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til...

Lunden – Steffen og Teddy med gode chancer

0
Charlottenlund Travbane står denne onsdag for det danske program. Charlottenlund Travbane står overfor at skulle afvikle fem væddeløb, hvor amatørerne er i fokus. Et program...