Stutteri Ice-opdrættede Elmo Ice vandt lørdag aften på Gävle med træneren Ole Johan Østre i sulkyen. Det blev en sejr med mersmag for den svenskopdrættede fireåring.
Natasha Avant førte an undervejs, men Elmo Ice efter lidt over en omgang kørsel kom frem udvendigt for den førende. Det lignede længe sejr til Natasha Avant, men det blev der lavet om på, på sidste langside.
Elmo Ice overtog føringen i et snuptag og forsvandt herefter væk fra konkurrenterne. Hesten, der er opdrættet hos Stutteri Ice på Bornholm, gav opvisning, og sejrede i 1.15,2/3160 meter. Der var 35.000 skr. i præmie.