spot_imgspot_imgspot_imgspot_img
ForsideIndlandKommer med debutant i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation

Kommer med debutant i Jydsk 2-årings Grand Prix Consolation

Peter Rasmussen har mange jern i ilden og foruden at være travtræner, er Peter Rasmussen også underviser på Skive-banens travskole, hvor man i år har uddannet fem nye licenshavere. En af disse har allerede vundet sit første løb i form af Ruben Kristensen.

Travet.dk fangede Peter Rasmussen i gang med af fælde træer. Skive-træneren med det imponerende CV, havde dog tid til at snakke om staldens kommende to starter på Jydsk Væddeløbsbane.

De to heste er begge opdrættet af Carl Erik Graunkær, og hvordan havnede Gurli Tinghøj og dennes to år ældre storebror hos Peter Rasmussen?

– Det startede med Early Tinghøj (Classic Photo), som jeg fik fra Jan Friis, hvor hesten var kørt til og derefter havde et par måneders træning i kroppen. Han var på dette tidspunkt en lille hest, så vi påbegyndte træningen med ham inden vi opdagede en mus i en has, som vi fik fjernet.

I samme periode begyndte han at vokse, og vokse så han i dag er en voldsom stor hest. Han var stort set startklar som 3-års i maj måned, men han ramte så ind i en alvorlig gaffelbåndsskade, hvor den eneste mulighed var at give ham fred og ro.

Det forløb tog otte måneder, og derefter var det at begynde fra nul igen. Det positive ved forløbet, var at han nu var færdigvokset og jeg synes godt, det kunne være blevet til en sejr senest.

Han blev lige frisk nok op til vognen, og han er vel fortsat bedst i Aarhus. I fejlfri udgave skal han være en god chance på søndag, fortæller Peter Rasmussen. –

Kontakten skabte grobund for Gurli Tinghøj

– Omkring Gurli Tinghøj (Yield Boko) kom jeg i kontakt med denne, da jeg havde storebror. Carl Erik Graunkær havde to heste i den årgang og disse har jeg begge to i dag. Det er også Carl Erik Graunkær, der for nylig indkøbte hoppen Barolo som følhoppe, fortæller Peter Rasmussen.

Gurli Tinghøj har været nem hele vejen igennem. Hun har haft nemt ved at finde fart og nem i det daglige også. Hun har været med i et par babyløb og et enkelt prøveløb, hvor hun vel ikke var som bedst.

Hun har sidenhen trænet godt og er godt skolet. De her 2-åringer og Aarhusvejen er som det er, og jeg kan ikke afvise, at hun kunne finde på at hoppe, men det må tiden jo vise.

Hun har været slettet til en enkelt start i Aalborg, hvor hun var forkølet. Det havde været rart at have det løb i kroppen frem mod søndagens opgave, hvor modstanden er en helt anden.

Det er svært for mig at vurdere chancen, men hun kan godt være en luring. Hun er bestemt ikke nogen dårlig hest, så jeg kan anbefale at holde øje med opvarmningen og se, hvordan hun tackler tingene.

Jeg har helt sikkert nogle forhåbninger til hende her. –

I forbindelse med weekenden, skal Peter Rasmussen også ud og se på en plag til stalden, fortæller man afslutningsvis til Travet.dk.

Ulrik Pedersen
Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Kjærs Corner: Fire vindere til V4-spillet fra Lunden

0
Onsdag aften er der amatørløbsdag på Charlottenlund Travbane med V4-spil. Derby25's ekspert på de danske løb, René Kjær, har kigget på hver af de...

40 heste blev tilmeldt pointberegningen til 4-års Grand Circle

0
Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til...

Lunden – Steffen og Teddy med gode chancer

0
Charlottenlund Travbane står denne onsdag for det danske program. Charlottenlund Travbane står overfor at skulle afvikle fem væddeløb, hvor amatørerne er i fokus. Et program...