spot_imgspot_imgspot_imgspot_img
ForsideIndlandBent Svendsen – Netop været ude med Skive-hesten

Bent Svendsen – Netop været ude med Skive-hesten

I går blev det offentliggjort, at den kommende Skive-Hest skal trænes af Bent Svendsen. Skive-træneren skal i 2021 således stå for træningen af Trixton-sønnen Franklin.

Travet.dk fangede Bent Svendsen på telefonen, netop som han havde været ude med Franklin.

Jeg har lige været ude og trille en lille tur med ham, og han virker til at være en dejlig model og virker tiltalende. Han er velskolet, så den skal jeg nok vinde syv otte løb med til januar. Det er taknemmeligt at overtage en hest fra Bo Westergaard, lyder det kækt fra Bent Svendsen.

Det er et godt emne man har fundet, og jeg håber selvfølgelig at Franklin kan blive en succes, som forgængeren Ebay Holmsminde har været det. Jeg er ikke i tvivl om, at hesten duer.

Jeg glæder mig til opgaven, og er i første omgang glad for jeg vandt lodtrækningen. Det er altid skønt at få en hest som denne i træning, med en masse mennesker tilknyttet.

Skive-hesten har givet nye hesteejere

I juni måned kunne vi fortælle, at Skivehesten havde været medvirkende til at tiltrække nye hesteejere til sporten. Bent Svendsen bekræfter i dag, at han har fået El Nino Trøjborg (From Above U S) i træning via en ny mand i sporten.

Det er en hesteejer, som har købt en andel i Ebay Holmsminde, og som havde fået lysten til selv at have sin egen hest. Det er et direkte resultat, at Ebay Holmsminde og projektet. Det er planen for os trænere at få nogle nye kunder og det gælder også travsporten generelt, som forhåbentlig kan få gavn af tilgang,

Det er selvfølgelig håbet, at nogle af de mange anpartshavere på et tidspunkt selv kunne tænke sig at have egen hest. Vi har i år oplevet, at der er 30-50 anpartshavere, der møder op når Ebay Holmsminde har startet i løbssammenhæng, og det synes jeg i sig selv er fremragende, forklarer Bent Svendsen.

Inden projektet er gået i gang, er der solgt 25 anparter, afrunder Bent Svendsen.

Ulrik Pedersen
Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Kjærs Corner: Fire vindere til V4-spillet fra Lunden

0
Onsdag aften er der amatørløbsdag på Charlottenlund Travbane med V4-spil. Derby25's ekspert på de danske løb, René Kjær, har kigget på hver af de...

40 heste blev tilmeldt pointberegningen til 4-års Grand Circle

0
Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til...

Lunden – Steffen og Teddy med gode chancer

0
Charlottenlund Travbane står denne onsdag for det danske program. Charlottenlund Travbane står overfor at skulle afvikle fem væddeløb, hvor amatørerne er i fokus. Et program...