Travet.dk har gennem salgsmenuen formidlet mange fine heste og i morgen går flere af disse ud i kriterieprøverne på Charlottenlund Travbane.
En af disse er Jan Friis trænede Florida Flamingo som Jan Friis udtaler sig således om:
Har også rigtig god form. Sporet er som det er. Får han det rigtige løb, så kan han godt være med lidt fremme. I første omgang glad for en fjerde-/femtepræmie.
En anden hest, der er klar til kriterieprøverne i morgen, er Mariann Thoup-trænede Facebook, som i år er handlet fra salgsmenuen. I forbindelse med starten i morgen fortæller man:
Virker frisk og oplagt. Hun forbedrer sig gang for gang. Vi træner på hendes præmisser og det befinder hun sig godt med. En fin og nem dame. Vi håber hun kan tage en af de sidste præmier, for så er vi kommet et godt stykke vej med vores plan.
Martin Hansen sender billedskønne Ferrari Rosso ud i morgendagens første kriterieprøve. Det sker med Michael Lønborg i sulkyen og denne jagter en finaleplads.
Stor dag venter i morgen, hvor hesteejere, opdrættere med stor spænding krydser fingre for en finaleplads.