Dagen i dag byder på Kriterieprøver fra Charlottenlund Travbane. Der afvikles i dag 13 løb i Charlottenlund, hvor man kan se frem til voldsomt vejr.
Der er tale om en kategori 2-varsel, hvilket ifølge DMI betyder ‘farligt vejr’. Kraftig regn er defineret ved mere end 24 mm på 6 timer, og dette kriterium ventes flere steder at blive overskredet.
DMI skriver på egen hjemmeside:
Der er varsel om kraftig regn med lokale skybrud for det meste af den østlige del af landet. Du kan se de berørte områder i grafikken herunder. Samlet set forventer vi, at der indtil i aften på Sjælland, Lolland og Falster mange steder vil falde mellem 30 og 50 mm regn, lokalt måske lidt mere.
Kraftig regn er defineret ved mere end 24 mm på 6 timer, og dette kriterium ventes flere steder at blive overskredet. Lokale skybrud, med mere end 15 mm på 30 minutter, kan heller ikke udelukkes.
Værst skulle det blive i tidsrummet 11.00 og 19.00.
Læs mere her
Rudbeck optimistisk.
En af de udenbys gæster der kommer til Lunden i dag er Peter Rudbeck, og han udtaler sig følgende om staldens to startheste:
Fromajacktoaking skal først ud, i dagens 2. løb fra spor 1, meget fint spor. Han skal til inderbanen og håbe på en placering. Han mangler stadig lidt forståelsesmæssig, men det går fremad hele tiden. Kommer denne gang i åbent hovedlag med en indvendig skindrulle. Sko bestemmes på dagen. Alt er som det skal være, men vi møder heste, der er for langt fremme i forhold til ham pt. Placering fra 3-5 vil være supergodt.
Fox On The Run i 8. løb er kommet i den hårdeste prøve, med 3 kommende heste på vej op i feltet. Hun har fået spor 7, hvilket ikke er optimalt, men omvendt er hun så hurtig fra start, at det nok ikke får den store betydning. Hun gik sidste arbejde mandag, og var rigtig fremadgående med god puls. Hun går uden forsko som senest, og uden uheld løber hun i top 2. Vinderchance og stor triochance.
Et baneprogram til i dag kan hentes her.