spot_imgspot_imgspot_imgspot_img
ForsideIndlandJess Persson – Skuffende men korrekt beslutning

Jess Persson – Skuffende men korrekt beslutning

Jess Persson er en af mange opdrættere, der i denne weekend skulle fremvise plage på auktionen i Aalborg. En auktion, der desværre ikke bliver til noget efter aflysningen.

Jeg har med interesse læst, hvad trænere og ejere har udtalt til de forskellige medier, men det er også trist og ærgerligt for os opdrættere.

For mit vedkommende:

– Jeg tog torsdag kl. 16.30 færgen til Ystad, og påbegyndte turen mod Aalborg. Jeg når til Ystad kl. 18.00, da telefonen ringer og jeg modtager beskeden om, at auktionen måske bliver aflyst. Jeg havde endnu ikke læst, Kurt M. Hansen blev hjemme, men jeg undrede mig dog over at jeg ikke kunne se den pågældende lastbil på dækket.

I den forbindelse ringer jeg til Mikkel Stub Jørgensen fra opdrætterforeningen, der lover at give besked, så snart der er nyt fra mødet i Aalborg. Jeg kører nogle kilometer udenfor Ystad, da telefonen ringer, og Mikkel Stub Jørgensen meddeler at auktionen er aflyst.

Jeg vender bilen og kører tilbage til Ystad, hvor jeg kommer med færgen hjem. Det koster mig en dyr færgebillet, men jeg vil understrege at jeg er enig i beslutningen om at aflyse.

Det er selvfølgelig ærgerligt og trist for os opdrættere, da vi nu havde gjort vores plage klar til weekenden. Vi opdrættere er på lige fod med trænere og de hesteejere, der har været ude og udtale sig på diverse medier skuffet over aflysningen.

Med hensyn til auktionen, havde det været umuligt at gennemføre efter de nye forsamlingsforbud på 50 fra lørdag kl. 12.00, fortæller Jess Persson fra Stutteri Ice. –

Ulrik Pedersen
Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Kjærs Corner: Fire vindere til V4-spillet fra Lunden

0
Onsdag aften er der amatørløbsdag på Charlottenlund Travbane med V4-spil. Derby25's ekspert på de danske løb, René Kjær, har kigget på hver af de...

40 heste blev tilmeldt pointberegningen til 4-års Grand Circle

0
Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til...

Lunden – Steffen og Teddy med gode chancer

0
Charlottenlund Travbane står denne onsdag for det danske program. Charlottenlund Travbane står overfor at skulle afvikle fem væddeløb, hvor amatørerne er i fokus. Et program...