Isabella Henriksen blev den helt store triumfator med fire sejre ved lørdagens ponyvæddeløb på Jydsk Væddeløbsbane.
Isabella vandt to sejre i monté med hendes egen pony IsIsaiah Gallaway og to sejre i sulkyløb med Maia Ginnerup Andersens Dixie II. Isabella er altså en alsidig pige, der mestrer begge discipliner indenfor travet til UG. Det skriver Jydsk Væddeløbsbane på egen Facebook side i dag.
Alle lørdagens løbsresultater kan ses her.
Lørdag og søndag, har der også været afviklet ponyløb på Charlottenlund Travbane samt på SPT-banen. Disse resultater kan findes på dette link.
Ponysporten i Danmark har de senere år fået et langt større fokus end tidligere. Vi har med børn og unge mennesker at gøre, som skal have det sjovt, så de forhåbentlig på et senere tidspunkt har lyst og samtidig har evnerne til at tage springet til de store heste.