Flytningen af Store Pris-weekenden havde ikke kun konsekvenser for de aktive, hesteejerne, og opdrætterne. Det kan også give en økonomisk lussing til Foreningen af de danske opdrættere.
Travet.dk har tre auktionsheste til salg i disse dage, og vi erfarer at Panamera Racing har solgt Holly Go Lightly (Västerbo Prestige – Udessa Dei Degli). Det er fire heste, som enten er solgt eller udbudt til salg efter flytningen af Aalborg-Auktionen.
I auktionsbetingelserne står der opført:
Ved hammerslag betaler Anmelder 5 % af budsummen plus moms i salær til Opdrætterforeningen. Ved hammerslag betaler køber yderligere 5% af budsummen plus moms i salær til Opdrætterforeningen.
Det kan derfor få økonomiske konsekvenser, når auktionshestene bliver solgt inden, eller tages helt af auktionen. Det er givetvis også noget af de man vil vende i aften.
Travet.dk har i dag været i kontakt med Mikkel Stub Jørgensen. Her har vi spurgt, hvor langt man er i forberedelserne med et alternativ til auktionen i Aalborg.
– Det er ikke bestemt, om det bliver en decideret internetauktion endnu. Vi har møde i aften i vores bestyrelse, her vil vi prøve at skitsere mulighederne op, fortæller formanden for opdrætterforeningen. –
En hurtig udmelding vil derefter uden tvivl betyde meget for opdrætterne af auktionshestene.