Sikke en fantastisk start på karrieren for blot 16-årige Freja Klitgaard, der onsdag aften tog sin tredje sejr i lige så mange starter.
Hun er blot 16 år, og den 13. marts debuterede Freja Klitgaard med sejr. En sejr, der sidenhen blev fulgt op i august måned og i aftes kom så tredje sejr.
– Jeg er født i 2004. Jeg fyldte faktisk 16 år tidligere på måneden, kunne Freja Klitgaard fortælle, efter karrierens anden sejr.
Jeg er født ind i sporten, og vi har altid haft heste i familien. Både min far, onkel og farfar har haft travheste, og jeg har også kørt ponytrav i nogle år.
Travsporten er derfor ikke ny for mig, og da jeg var omkring 13 år, startede jeg hos Flemming Jensen og arbejder nu hos Bo Westergaard. Et sted, hvor jeg lærer utroligt meget og er glad for at være. –
I går havde Freja Klitgaard og Cjela Nordal hele 80. meters tillæg, men trods denne kunne Cjela Nordal løbe først over målstregen endnu engang.
Sikke en start på karrieren og sikke kørehænder i en alder af blot 16 år. Der var tid til sejrsgestus, og sådan sælger man sporten!
Se sejren til Freja Klitgaard her.