Bornholmskfødte Thomas Lind-Holm var også forbi Fast Tracks Søren Aaen på Skive Trav, og en af landets successige opdrættere ser faktisk krisen som en ting, der kan åbne op for flere muligheder.
Med derbyvinderen Tumble Dust og mængder af andre gode opdræt har Lind-Holm allerede sat sit præg på Dansk Travsport, og har både plusser og minusset i forhold til krisen.
– Jeg avler mest til Sverige, men det er klart på auktionssiden betyder det noget, da jeg skulle have haft to heste med, fortalte Thomas Lind-Holm fra det solbeskinnede Skive.
– Jeg har altid købt op under krisen, og jeg har det samme i tankerne nu her, påtænker Lind-Holm, der også mener at der skal “andre boller på suppen” i denne Corona-tid.
– Gør vi som altid med tingene, så kommer vi ingen veje. Internetauktion er da en mulighed, mener opdrætteren, der selv har indkøbt og solgt på flere auktioner.
– Man skal søge nye og bedre veje. Der er plads til nytænkning og det kan flytte rigtig meget, funderer Thomas Lind-Holm, der ikke hører uro blandt sine medopdrættere.
– Jeg hører ikke noget negativt blandt opdrætterne. Jeg har fire hingste, jeg skal have solgt over sommeren og det skal jeg bruge min tid på over sommeren, afrunder Lind-Holm.