Pressemeddelelse fra DTC: Lundens løb også aflyst.
Nordsjællands Politi har udstedt forbud mod, at Charlottenlund Travbane afvikler søndagens løb.
Efter dialog med Rigspolitiet har Nordsjællands Politi sent lørdag aften meddelt Lunden, at søndagens program ikke kan gennemføres. Begrundelsen er den samme, som Fyns Politi tidligere på dagen anvendte overfor Fyens Væddeløbsbane.
Løbsdagen har karakter af et arrangement, der ikke overholder det generelle forsamlingsforbud. Hermed står det fast, at søndagens løb på Fyens Væddeløbsbane såvel som på Charlottenlund Travbane er aflyst.
Du kan holde dig opdateret om seneste nyt i sagen på sportens medier.