Travsporten får i disse dage pæn omtale i de danske medier, og det er ganske glædeligt, at man formår at komme gennem nåleøjet.
I går kunne TV2Fyn bringe skrivelse omhandlende Fyens Væddeløbsbane. En bane, hvor man interviewede travtræner Ole Bender.
I indslaget fortæller den fynske træner
– Det her er en meget anderledes tid. Vi har haft en periode uden løb, og det er underligt, for det er vi slet ikke vant til, siger Ole Bender og fortsætter:
– Nu er vi så begyndt at komme tilbage igen, men det er også mærkeligt, for det er kun aktørerne, der er på banen. Der er slet ikke det sociale liv omkring travbanen, som der plejer at være, siger han.
Se hele artiklen fra TV2 Fyn her.
I går kunne Dansk Hestevæddeløb oplyse om yderligere omtale for travsporten i Tipsbladet og Ekstra Bladet i en skrivelse, som kan findes her.