78 Heste er startmeldt til eftermiddagens løbsdag på Charlottenlund Travbane. En løbsdag, hvor man hjemme fra stuerne kan opleve et fint 3-års-Hoppeløb indlede løbsdagen.
Gordon Dahl gæster Charlottenlund Travbane med fire heste, som vi omtalte i forbindelse med startlisterne. I første løb, har Aalborg-træneren halvdelen af feltet.
Flora og Fly High Shadow er uden tvivl heste, som vi kommer til at høre mere om fremadrettet. I dag sæsondebuterer førstnævnte, mens Fly High Shadow kommer til start med to sejre i sæsonens tre starter.
Et interessant løb trods kun fire deltagere.
Gordon Dahl kommer ligeledes med programvindertippet Flying Line, som imponerede senest. Det er en hest, der hele tiden har været pæne forventninger til. I dag gør Flying Line karrierens tredje start.
Aalborg-træneren er endnu engang programvindertippet i dagens 4 løb, og denne gang hedder hesten Darlington. Der er tale om spor 2 og perfekte forudsætninger for en god indsats.
Dagens 4-års løb
Dette er et løb undertegnet, har set frem til siden startlisterne kom. Her på siden, har vi formidlet en af løbets deltagere i form af Eivo Torkdahl, som i dag starter fra spor to med Jan Dahlgaard.
Eivo Torkdahl var nummer tre i sæsondebuten, og er givetvis gået yderligere frem med løbet i kroppen.
En anden interessant deltager er Max Nielsens Every Day, som imponerede ved flere lejligheder sidste år. Der er tale om en mægtig hest, som Max Nielsen udtrykte sig særdeles varmt om sidste år.
I en fejlfri udgave bliver Every Day interessant, og se i dette selskab.
Staldens bedste chance på dagen.
I går lavede vi en særskilt artikel om debutanten Hardcore AM fra Steen Juuls træningskvarter. Her melder Christian Clausen ud, at denne er staldens bedste chance på Fast Track Racing.
I samme løb kan man se frem til at opleve debutanterne Firefoot og ikke mindst Livi Pasadena H M, som ligeledes var på vores salgsmenu som 1-årig. En hest med fremragende søskende skrev vi dengang i annoncen, som også resulterede i et salg.
Et baneprogram kan hentes her til i dag.