Dansk travsport får masser af mediebevågenhed i disse dage, og i dag er Fyens Væddeløbsbane såvel som Bornholms Brand Park ude og kommentere på den aktuelle situation.

Jon Tølbøll fra Fyens væddeløbsbane går i dag ud på TV2-Fyn, hvor man følger trop på udmeldingen fra Christian Hundebøll i går. Her stiller man endnu engang sig undrende overfor politiets beslutning.

– Vi har kørt løb i Danmark de seneste 10 dage. Vi er faktisk lidt uforstående overfor beslutningen, siger Jon Tølbøll, der understreger, at han ser løbet som en erhvervsvirksomhed, og ikke et arrangement.

Ifølge Fyns Politi vidste man ikke, at der blev afholdt løb fredag.

– Vi har ikke været opmærksomme på løbet fredag, erkender Lars Thede til TV2-Fyn.

Dagens artikel fra TV2-Fyn kan ses her.

Bornholm ligeledes synlige

TV2-Bornholm har i dag fanget Egon Jensen, som er frustreret over den nuværende situation.

Ifølge Egon Jensen var politiet til stede i går. Selve løbet fik, ifølge travformanden, ingen anmærkninger, men anden gang ordensmagten kom forbi i går var det altså for at stoppe løbet, oplyser TV2-Bornholm.

Se og hør Egon Jensen i et videoindslag her.

Fotograf Torben Ager – www.travfotobornholm.dk

Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.