spot_imgspot_imgspot_imgspot_img
ForsideIndlandDerby25 - Klar - parat - start! 

Derby25 – Klar – parat – start! 

Frederik Mammen er analytisk og detaljeorienteret, og det ses tydeligt i de spilforslag, som han leverer fast hver onsdag op imod V86-spillet. I dag er ingen undtagelse, så lur Mammens V86-analyse af, inden du sætter dine egne krydser på bonnen.

Der er spilstop kl. 20:30.

Mammens V86-analyse onsdag d. 29/4

Dagens blanke

V86-1 nr. 5 Giant Shadow 

Når man skal udvælge sig en blank, er det aldrig en dårlig idé at skele til hestens sejrsprocent. Giant Shadow holder en imponerende sejrsprocent på 85 efter 27 starter, hvilket bevidner om, at her har vi med en rigtig allround vinderhest at gøre. Senest blev det til sejr direkte i sæsondebuten på V75 efter et fint løb, og man kan trygt regne med, at hesten er endnu skarpere til denne start med løbet i kroppen.

Med lynstartere indvendigt bliver det næppe til front for Giant Shadow, men han har gentagne gange vist sig stærk nok til også at afgøre løbene udvendigt fra. Det ligner højt tempo undervejs, og så får modstanderne svært ved at stå imod Giant Shadow over den sidste halvbane. Omgangens bedste vinderchance.

Dagens skarpe

V86-8 nr. 2 Arden Wise As 

Gocciadoros svenske filial er så småt ved at komme i gang, og herfra kan vi traditionen tro forvente sejre i massevis over de kommende måneder.

Arden Wise As kommer efter et par måneders pause, men bør alligevel på ren styrke og kapacitet regnes med klar vinderchance i omgangens stayerløb. Det blev senest til to starter under vintermeetinget i Paris, hvor han i den benhårde konkurrence imponerede gennem to tredjepladser. Først som kort slået i en tæt afgørelse og gangen efter ved en stærk afslutning bag tophesten Always Ek.

Står her foran en god opgave med perfekt startspor, topkusk og start uden sko, så er Arden Wise As bare i nogenlunde form for dagen, er han det naturlige førstevalg i løbet.

Dagens outsider

V86-7 nr. 3 Gomez 

Gomez har alle dage været en fin traver, men de sidste par sæsoner har det givet et sølle udbytte set i forhold til hans talent. Efter at have fået et par løb inden for vesten hos sin nye træner Robert Bergh, kan det dog være tid for at tage den første sejr siden december 2017, for hesten er som sagt god og formen stigende.

I sæsondebuten var han anden bag staldkammeraten og tophesten Vikens High Yield, hvilket ikke er nogen skam, mens det senest blev til galop i bagfeltet, lige inden angrebet skulle sættes ind.

Staldformen hos Bergh er p.t. på top, og fra et glimrende startspor kan Gomez overraske i et jævnt løb.

SPIL V86 NU

Ulrik Pedersen
Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Kjærs Corner: Fire vindere til V4-spillet fra Lunden

0
Onsdag aften er der amatørløbsdag på Charlottenlund Travbane med V4-spil. Derby25's ekspert på de danske løb, René Kjær, har kigget på hver af de...

40 heste blev tilmeldt pointberegningen til 4-års Grand Circle

0
Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til...

Lunden – Steffen og Teddy med gode chancer

0
Charlottenlund Travbane står denne onsdag for det danske program. Charlottenlund Travbane står overfor at skulle afvikle fem væddeløb, hvor amatørerne er i fokus. Et program...