Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til at tage over de to efterfølgende søndage i oktober måned. I går var sidste frist for at tilmelde sin hest til pointberegningen og der står nu 40 heste tilbage (16 hp+24 h/v).
Det meddeler Sport & Udvikling i dag. Her skriver man:
Skive ligger for søndag den 18. oktober, hvor banen er vært for Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker og tilhørende Consolation. Søndagen efter den 25. oktober er det så Racing Arene Aalborg, som er værter for Grand Circle 4-års Hoppechampionat.
Der startmeldes til ALLE GC-løbene på tirsdag 13. oktober inden kl. 11.00.
Klik HER for at se pointberegningslisten over de 40 heste.