Sidste års derbyvinder stiller i dag op i DM for hingste og vallakker. Gordon Dahl melder ud om en fornuftig chance.
Til Danskhv.dk fortæller Gordon Dahl.
– Dumbo har det rigtig godt, og det hele ser fornuftigt ud. Han er både frisk og ovenpå. Han fik en infektion efter seneste start, som han fik behandling for. Det generer ham heldigvis ikke mere.
Jeg kører med fra start. Han er ikke en raket, men han har god form, så jeg gasser lidt fra start og ser, hvad der kommer ud af det. Men det er klart, at jeg nok ikke tager en længde på eksempelvis Daytona.
Han gik uden sko for første gang nogensinde i derbyweekenden, og det fungerede godt. Men det går lidt ned ad bakke, når starten går i Aarhus, så jeg vælger at smide nogle lette sko på ham. –
Dumbo har startet tre gange i 2020, og står noteret for fire sejre i karrieren. I seneste start blev det til ny personlig rekord, da Stutteri Disney-ejet væddeløber løb. 1.11,3 på Charlottenlund Travbane.
Et baneprogram til Jydsk Væddeløbsbane kan hentes her.