Wishing Stone-hoppen Evita blev I 2017 den dyreste plag på Aalborg auktionen. Hoppen blev derefter udbudt som anpartshest, og i dag kunne Morten Friis køre den 4-årige hoppe først over målstregen i Hoppesprinten 2020.
Det blev en sand fartfest fra start, hvor Ebony Blåbjerg og Energy Mix tog livtag på hinanden. Det gav en 500 meters åbning i 1.10,7. Flemming Jensen skiftede sidenhen til andet spor og søgte fremad med spilfavoritten Eenymeenyminymoe.
Det moment fangede Morten Friis, og det tvang Flemming Jensen ud i tredje spor. Eenymeenyminymoe gik en stærk langside, og inden sidste sving havnede hoppen udvendigt på den førende.
Der kom kort efter flere angreb i sporene, og fra andet par udvendigt suste Evita uimodståeligt frem. Den veludseende hoppe ”dansede” forbi modstanderne, og kunne sejre ganske enkelt i tiden 1.12,8/1600 m. Auto før Echo Hill og Eenymeenyminymoe.
Morten Friis efter løbet.
– I dag løste det sig perfekt, og det gik reelt stærkt fra start. Jeg gik med da jeg så Flemming kom, og tænkte, at han skulle få lov til at kæmpe lidt for det.
Hun har holdt god form, og vi har formået at holde hende i en god skik hele året. Jeg er meget stolt over hende i dag, og jeg valgte efter opvarmningen at tage alle skoene af.
Det er også et stort skulderklap til hele personalet i stalden, fortalte Morten Friis til Fast Track. –
Opdrætter: Torben Christiansen
Ejer: Team Evita Racing
Træner: Morten Friis
Førstepræmie: 37.500 kr.
Se løbet her.
Billedmaterialet mangler!