Bjarke Thomsen opdrættede Extreme, går i dag til start som programvindertippet efter sin sejr i Dansk Travderby 2020. Extreme er vinder af 12 løb og mere end 1,2 million kroner.
Steen Juul udtaler til Fast Track:
Han har trænet på siden derbyet, uden at der er noget negativt at sige. Han er havnet lidt ude på vingen, og han kan ikke tage en længde på de indvendige.
Han skal nok levere en god præstation, og han er altid en vis form for chance, men jeg tror jeg ikke, vi kan slå Usain Tøll. Kommer i samme udrustning som i derbyet.
Extreme ejes af Stald Cosmopolitan, som tæller flere velkendte navne som John Sørensen, Peter Wilhelmsen og Klaus Overskov. Tre navne, der klinger velkendt i de fleste travfolks øre.
I dag køres der om en førstepræmie på 75.000 kr. i årets udgave af Sprintermesteren.
Det er værd at bemærke, at Peter Wilhelmsen også har Night Hall med i løbet. En hest, der i dag køres af Christian Clausen.
Se vores indslag med Christian Clausen fra i går her.
https://travet.dk/indland/2020/10/christian-clausen-han-traener-rigtig-godt/