spot_imgspot_imgspot_imgspot_img
ForsideIndlandSkal du til trav eller galop? Blev opdateret på gældende retningslinjer

Skal du til trav eller galop? Blev opdateret på gældende retningslinjer

Der er kommet opdaterede retningslinjer for afviklingen af idrætsarrangementer, som publikum på landets væddeløbsbaner bør orientere sig om. Du skal eksempelvis sidde ned med front mod banen.

Det skriver Danskhv.dk i enmail til Travet.dk.

Gældende anbefalinger og retningslinjer for færden i samfundet ændres konstant i disse tider som følge af det øgede corona-smittetryk.

De seneste ændringer indførte sundhedsmyndighederne i den forgangne weekend i bestræbelserne på at holde smittetrykket nede.

Da disse ændringer også har indvirkning på væddeløbsbanernes mulighed for at afvikle løb, deltog repræsentanter fra hestevæddeløbssporten i går på et møde med myndighederne, hvor de nyeste retningslinjer for afviklingen af professionel idræt blev gennemgået.

Med de nye regler følger eksempelvis, at du som tilskuer skal have front mod banen, når du sidder på din fast anviste plads.

Fra myndighedernes side blev følgende nemlig præciseret:

  • Restaurationsreglen kan ikke anvendes i forbindelse med et sponsor/VIP-arrangement i tilknytning til et sportsarrangement – der kan således maks. være 50 deltagere – der kan ikke opdeles i flere arrangementer i særskilte lokaler, idet det vil blive betragtet som ét arrangement.
  • Bestemmelsen om faste pladser skal forstås bogstaveligt, således der er mulighed for en eventuel efterfølgende smittesporring – gælder også såfremt det bliver regnvejr!
  • Der er ingen formelle krav til identifikation af en fast plads – dvs. en nummeret stol/ bænk eller en stol/bænk, hvor ens navn er anført eller drive-in er tilstrækkeligt, så længe banen har en fortegnelse over de anviste pladser, som kan anvendes til eventuel smittesporring.
  • Der er ikke krav om, at stole/bænke skal være stationære.
  • Bestemmelsen om, at pladsen skal have retning mod banen skal forstås bogstaveligt, hvorfor borde/bænke, hvor man sidder over for hinanden skal vendes i forhold til ”normal” opstilling. Den ene del af bænken bør ”spærres” med afspærringsbånd eller lignende.

Dette regelsæt, der i første omgang er gældende frem til 18. oktober, stiller uvilkårligt en lang række krav til de arrangerende væddeløbsbaner, da de fysiske forhold er vidt forskellige fra bane til bane.

Derfor bedes du, hvis du deltager som publikum på en af de kommende løbsdage, til hver en tid efterkomme de anvisninger, som arrangøren stiller, da det er en forudsætning for at kunne fortsætte med publikum på løbsdage.

Ulrik Pedersen
Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Kjærs Corner: Fire vindere til V4-spillet fra Lunden

0
Onsdag aften er der amatørløbsdag på Charlottenlund Travbane med V4-spil. Derby25's ekspert på de danske løb, René Kjær, har kigget på hver af de...

40 heste blev tilmeldt pointberegningen til 4-års Grand Circle

0
Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til...

Lunden – Steffen og Teddy med gode chancer

0
Charlottenlund Travbane står denne onsdag for det danske program. Charlottenlund Travbane står overfor at skulle afvikle fem væddeløb, hvor amatørerne er i fokus. Et program...