Lunden-træner Rene Jonassen formåede i fredags at kvalificere, egentrænede Felix (Ens Snapshot) til Dansk Trav Kriterium, og historien bag den 3-årige vallak er noget anderledes end mange andres.
– Jeg har i mange år haft Grekos Hälsokost & Trav HB, som gode og stabile kunder i min forretning. De havde hoppen Viola K, som blev bedækket med Ens Snapshot.
Her var meldingen, at man ikke skulle have flere heste, og jeg bød så ind på føllet, hvis alt var som det skulle være. Jeg har således haft Felix fra dag et, og jeg har selv ført ham frem fra bunden, fortæller Rene Jonassen.
Efter danske forhold er afstamningen, fin og selve individet er meget tiltalende at arbejde med. Han bevæger sig godt og har samtidig et godt hoved og god lungekapacitet. Det når man som regel langt på.
Jeg ejer ham fortsat selv, og der har ikke været de store henvendelser på ham efter løbet. Alt er selvfølgelig til salg for den rette pris, uddyber Rene Jonassen tirsdag formiddag.
Jeg skal vælge spor som nummer syv, og der er gode heste med i Kriteriet. Det ved man, når man kommer til finalen. Vi håber på en præmie i første omgang. –
Forventer den kommer i Consolation
– Rene Jonassen formåede også at kvalificere Per Sørensen, trænede Fang Gu Bakkely til Dansk Trav Kriterium, men denne skal man ikke forvente at se i løbet.
Det er umiddelbart planen, at denne går ud i trøst-løbet, som det ser ud netop nu. Det bliver en rigtig fin hest på sigt, da den rør sig godt og har let ved tingene.
Jeg er meget tilfreds med staldsammensætningen og det lover godt fremadrettet, afrunder Rene Jonassen, der er i gang med sin bedste sæson i flere år.
Travet.dk besøger den kommende lørdag Rene Jonassen på Skovbo.
Fotos af Ole Hindby.