Aalborg-træner Marc Bæk Nielsen tager i dag turen til den svenske derbybane Jægersro, og stalden har ligeledes hest til start i dagens kriteriumsprøver.
Knud Mønster er hyret til at varetage chancen bag Farifant-hoppen Fine Shadow, som går til start i 5 løb. Et løb, hvor syv heste mødes for at kæmpe om finalepladser.
Fine Shadow går til dagens kriteriumsprøve med fem starter, og den 3-årige hoppe har aldrig været dårligere placeret, en nr. 4. Fine Shadow ejes af Larsen & Larsen I/S.
Marc Bæk Nielsen tager selv turen til Jægersro i dag. Her starter stalden den 4-årige hoppe Honor (Orlando Vici) i aktion, som Aalborg-træneren selv varetager chancen bag.
I dag skal man forsøge at følge op på sejren senest, som netop blev taget på Jægersro. Honor er vinder af fire løb, og i dag gør hoppen sin karrierestart nr. 31.
Det er en hest Marc Bæk Nielsen tror en del på fremadrettet, og som fortsat har meget ugjort på væddeløbsbanerne. Det fortalte han selv i sidste måned i et større indslag.