Den tidligere vinder af dansk Hoppe Kriterium C D (Great Challenger) er tilbage på startlisterne i det franske efter en veloverstået ferie i Danmark.
C D startede og vandt tilbage i juni måned. En sejr, der indbragte mere end 94.000 kr. Løbet kan ses her.
I dag gælder det Prix Les Carrieres De Chaffenay, der har en samlet præmiesum på 32.000 euro. Det franske spilselskab PMU, har ikke den danske hoppe blandt sine fortrukne.
C D er ikke nævnt i tipsrammen, hvor man har nævnt otte af de 15 deltagende heste. Løbet afvikles kl. 20.15, og det er muligt at følge den danske traver.
C D var årgangens mest vindende hoppe i både toårs- og treårssæsonen.
C D er vinder af Jydsk 2-årings Grand Prix, Dansk Hoppe Kriterium og Dansk Avlsløb. Hun er opdrættet af Jensen & Andreassen og ejes af Stald C D.