Danske Kasper Foget er netop kørt over målstregen på The Red Mile som vinder. Det er tredje sejr for Sermon og Kasper Foget.
Sermon trænes af Per Engblom, og der er tale om en 3-årig hingst efter (Muscle Hill – Letjusttalkaboutme).
Kasper Foget og Sermon vandt til vinderodds 2,40. Sermon vandt før Generous Pour med Mark Macdonald og Cupid Hanover med Dexter Dunn på tredjepladsen.
Et fantastisk resultat for Kasper Foget, der i dag sejrede i Kentucky Commonwealth Tree Year Old Colts & Geldings. Løbet havde en samlet præmiesum på $50,000.
Vindertiden for Sermon blev 1.10,7/1609 meter.
Den store løbsbeskrivelse kan vi desværre ikke bringe, da livebillederne forsvandt frem mod starten af løbet og aldrig kom igen.
Travet.dk har netop været i kontakt med Charlotte Lohmann, der er mor til Kasper Foget. Til Travet.dk fortæller hun:
Han var fint med fra start og havnede i 2 par indvendigt undervejs. Kasper gør klar til at angribe, men i det samme galopere den i front, og Kasper venter derefter til opløbssvinget, hvor han kører fra de øvrige ind mod mål –
Løbsrepriserne fra The Red Mile bringes i morgen på banens egen Youtube. Når dette sker, bringer vi løbet i sin fulde længde her på Travet.dk.