Den danske Jægersro-træner Jørgen Lorentzen har en interessant dag foran sig. I dag starter man staldens Glory Marancourt og Galaad Smiling på Reims-banen i Frankrig.
Jørgen Lorentzen kører selv Glory Marancourt, mens køreturen bag Galaad Smiling bliver varetaget af Vitale Ciotola.
Glory Marancourt er en 4-årig hoppe efter Quaker Jet og Reine de Vandel. I 2017 købte Jørgen Lorentzen hoppen på auktion i Deauville for 10.000 euro.
Det er foreløbigt blevet til 14 starter og 88.656 skr. Det er i år blevet til en enkelt start på dansk grund, hvor Steen Juul kunne køre hoppen til en andenplads.
Staldens anden starthest er hingsten Galaad Smiling, der er efter Akim du Cap Vert og Uppette Smiling. Den veludseende traver blev ligeledes købt ved Deauville auktionen i 2017, og her måtte Jørgen Lorentzen betale 8.000 euro.
Det er foreløbigt blevet til 19 starter og 94.572 skr.
Opgaven i dag hedder Prix Des Enfants og har en samlet præmiesum på 12.000 euro.
Løbet afvikles kl. 22.25.
Travet.dk har fået følgende kommentar fra Jørgen Lorentzen:
– Smiling har nok bedst chance af de to i dag. Han fik sidst lov at gå for tidligt, men kan han gemmes til 400 – 500 meter til mål, så kan han ende langt fremme.
Glory svinger lidt i sine præstationer, men har gået nogle fine løb hernede. Han vinder start løb her i Frankrig, men var ikke på top senest.
Vi må se hende lidt an først, men er hun som bedst, så kan hun sagtens være med her, fortæller Jørgen Lorentzen til Travet.dk. –