Bo Westergaard kvalificerede for nylig staldens Louisiana til Norsk Hoppe Kriterium. Det skete via en tredjeplads, og i dag tager Bo Westergaard selv turen til Norge for at køre.
En finale, hvor der køres om en førstepræmie på 750.000 NOK
Louisiana er en 3-årig hoppe, der ejes af sin opdrætter Jan Øyvind Skoie. Hoppen er efter Explosive Matter og den svenske hoppe Sanna Bob, som selv var en dygtig væddeløber.
Sanna Bob vandt selv syv løb i karrieren og tjente 565.907 kroner i karrieren. I avlen har hun leveret Louisiana samt den et år ældre Badlands (Raja Mirchi).
Louisiana har inden eftermiddagens start i Norsk Hoppe Kriterium gjort ti starter i karrieren, hvilket har resulteret i to sejre og 54.773 kr. I dag kæmpes der om en førstepræmie på 75.000 NOK.
Bo Westergaard og Louisiana starter fra spor 11 og kan følges kl. 15.50.