Danske Confidence hentede for få minutter siden en femteplads i det franske. Great Challenger-sønnen blev styret fornuftigt rundt af sin franske kusk Pierre Vercruysse.
Pierre Vercruysse fik sendt Confidence godt afsted og kort efter start sad den danske millionær i front af løbet. Pierre Vercruysse valgte dog at slippe fronten kort efter til løbets senere vinder Rebella Matters.
Der var igen føringskift fremme i front, da Rebella Matters blev afløst af Drop Des Duriez. Der var derefter ro i positionerne og først med 1300 meter til mål skete der lidt i løbet.
Det første angreb kom fra Allnea, som angreb fra en position langt nede i feltet. Denne havnede efterfølgende som første hest i andet spor, og derefter begyndte man at fylde på i tredje spor nede bagfra.
Confidence havnede dermed i tredje par indvendigt, og i løbets afgørelse blev der angrebsplads til den danske væddeløber, som dog ikke havde meget sparet til slutfasen.
I mål kunne Confidence notere en femteplads til en værdi af 1.700 Euro.
Se løbet her.
Note.
Når der er lavet føromtale af en start på Travet.dk, så bringes løbets resultat uanset resultatet.