spot_imgspot_imgspot_imgspot_img
ForsideIndlandStand And Deliver – Ganske enkelt bare fremragende!

Stand And Deliver – Ganske enkelt bare fremragende!

Der var med stor spænding set frem til at se den danske derbyvinder fra 2013 Stand And Deliver på Bornholms Brand Park i dag. Det blev en sportslig godbid, da Stand And Deliver i overlegen stil kunne vinde på åbningsdagen.

Verdens mindste travbane blev en god førstegangsoplevelse for den11-årige væddeløber, som ikke fik noget foræret under dagens løb. I dagens løb måtte Stand And Deliver således gå hele vejen som første hest i andet spor, men på trods af dette viste Stand And Deliver sig bedst.

Stefan Lind-Holm trykkede på ”speederen” på sidste langside, og så stod de øvrige deltagere nærmest stille. Stand And Deliver så lysende ud, da den i ganske få skridt gik til spids, og derefter udbyggede derbyvinderen forspringet til det øvrige deltagere ind mod mål.

Peter Rudbeck – Stand And Deliver

Peter Rudbeck opdrættede Stand And Deliver, har en speciel plads hos familien hjemme i Skive, og det mærker man tydeligt på alle familiemedlemmerne, når snakken kommer ind på denne herlige kæmpe.

Familien Rudbeck har høstet mange triumfer med Stand And Deliver, som inden starten i dag stod noteret for 27 sejre og 2.8 millioner kroner på præmiekontoen.

I januar måned kunne Travet.dk ”Breake” nyheden om opholdet på Bornholm. I den forbindelse kunne Peter Rudbeck fortælle.

“Det er med stor glæde vi kan meddele, at Stand And Deliver for sæsonen 2020 og 2021 er udlejet til et rigtig godt bekendtskab på Bornholm, nemlig Jesper Nielsen.

Stand And Deliver rejser til solskinsøen ultimo denne måned, oplyser Peter Rudbeck.

Primær fokus på løbskarrieren, men kan vi finde en kombination med avl ved siden af, skal dette selvfølgelig afprøves. Det kunne måske tænde den ”gamle” lidt til.

Vi glæder os virkelig både på hestens og egne vegne – håber der kommer en ny travkonge til dejlige Bornholm.”

I dag startede Stand And Deliver for første gang, og med sejr til følge direkte.

Se dagens sejr her.

Fotograf-Torben-Ager-Travfoto-Bornholm

Ulrik Pedersen
Ulrik Pedersen
Fik travsporten ind på livet i en tidlig alder, da familien har været faste gæster på Charlottenlund Travbane siden 70’erne. Indehaver af Travet.dk, som han startede op i oktober 2014 med ønske om at øge mediedækningen af dansk travsport. Ulrik kan kontaktes på 42 42 94 51 eller ulrik@travet.dk.

SENESTE NYHEDER

Kjærs Corner: Fire vindere til V4-spillet fra Lunden

0
Onsdag aften er der amatørløbsdag på Charlottenlund Travbane med V4-spil. Derby25's ekspert på de danske løb, René Kjær, har kigget på hver af de...

40 heste blev tilmeldt pointberegningen til 4-års Grand Circle

0
Oktober måned forsætter i storløbenes tegn og når de 3-årige har dystet i Dansk Trav Kriterium på søndag, så er de 4-årige klar til...

Lunden – Steffen og Teddy med gode chancer

0
Charlottenlund Travbane står denne onsdag for det danske program. Charlottenlund Travbane står overfor at skulle afvikle fem væddeløb, hvor amatørerne er i fokus. Et program...