Flemming Jensen oplyser på egen hjemmeside, at Goetmals Wood-sønnen Eastandwest er ny i Aalborg-trænerens regi. Eastandwest er en 4-årig vallak opdrættet af Frank og Preben Sørensen.
Eastandwest har startet 17 gange i karrieren og står aktuelt med 49.039 kr. Eastandwest debuterede som 2-års i en sæson, der bød på deltagelse i Dansk Opdrætningsløb.
I sin første sæson som væddeløber satte Eastandwest rekord 1:15,2 sat, som 2ér til Erling i Opdrætningsløbsoptakten . Det var et løb, hvor Erling satte verdensrekord.
Erling står til sammenligning med 452.000 kroner i karriereindtjening.
Solgt på auktion
I 2017 var Eastandwest med på Copenhagen Sales, hvor Falkbolagen betalte 90.000 kroner. Her gik hesten efterfølgende i træning hos Helena Burman på Jægersro.
På Charlottenlund Travbanes hjemmeside, kan man se daglige opdateringer om banens anpartsheste, og en af disse hedder Ghita Nørby. Denne har i Ninth Avenue samme mor som Eastandwest.
I år er det blevet til to starter med en sjetteplads som bedste resultat.
Nu skal Flemming Jensen og hans team forsøge at finde yderligere udvikling i en særdeles interessant 4-års sæson.
Læs også – Videoen af Eastandwest